Klimaaftalen og klimalovens betydning på afgiftsområdet
Klimaloven med fastsættelse af juridisk bindende klimamål kom på plads kort inden sommerferien. Når de danske klimamål skal realiseres, forventes der en markant stigning af tiltag på afgiftsområdet, som de danske virksomheder med aktiviteter inden for energi og forsyning skal forholde sig til. Bliv klogere på den nye klimalov og de kommende afgiftsmæssige tiltag.
Den 6. december 2019 indgik størstedelen af Folketingets partier ”Aftale om klimalov”. Aftaleparterne var enige om, at Danmark skulle have en bindende klimalov med et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne frem til 2030 ift. 1990 samt et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 og med en målsætning om maksimal global temperaturstigning på 1,5 grader for øje.
Som resultat af klimaftalen fra 2019 blev klimaloven vedtaget af Folketinget den 18. juni 2020. Den hidtil gældende klimalov (fra 2014) havde udelukkende til hensigt at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik. Den nye klimalov er derimod en lovfastsættelse af Danmarks klimamålsætninger fremsat i aftalen om klimalov fra 2019. Dermed har Danmark fået juridisk bindende klimamål. De overordnede lovfastsatte klimamål i klimaloven er i overensstemmelse med klimamålene fremsat i aftalen om klimalov fra 2019.
Klimarådet og klimalovens årshjul
Som følge af klimaloven skal der hvert femte år fastsættes delmål med et tiårigt perspektiv. Delmålene skal fastsættes efter inddragelse af Klimarådet, der er et rådgivende ekspertorgan, som blandt andet skal yde rådgivning på området til Klima-, energi- og forsyningsministeren. Disse klimadelmål skal være med til at sikre handling frem mod 2050. Det er i klimaloven fastsat, at klimadelmålene ikke må være mindre ambitiøse end de senest fastsætte klimamålsætninger.
For at fremme uvildig rådgivning om klimaindsatsen, skal Klimarådet årligt afgive anbefalinger og vurdere den danske klimaindsats. Der er lagt op til, at Klimarådet hvert år skal vurdere, hvorvidt regeringen er på rette kurs med deres klimaindsats samt komme med anbefalinger til den fremadrettede indsats. Udover de årlige anbefalinger skal Klimarådet i løbet af året kommentere generelt på regeringens klimaprogram.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal hvert år at udarbejde dels et årligt klimaprogram til Folketinget og dels en redegørelse til Folketinget om effekterne af den samlede klimapolitik.
Klimaaftale for energi og industri mv. af den 22. juni 2020
Efter vedtagelsen af klimaloven er aftalepartierne den 22. juni 2020 blevet enige om en klimaaftale med henblik på at udvikle, udbygge og integrere grønne teknologier i energisektoren og industrien, der skal sikre en væsentlig nedsættelse i udledningen af drivhusgasser. Med klimaaftalen for energi og industri konkretiseres nogle af de tiltag, der skal være med til at opnå klimamålene i klimaloven. For at bidrage til den grønne omstilling, er partierne blandt andet blevet enige om, at der skal afsættes flere økonomiske midler til:
- biogas og andre grønne gasser,
- en målrettet indsats med henblik på et mere effektivt energiforbrug,
- en grøn omstilling af industrien,
- udvikling af fremtidens grønne teknologier herunder fangst og lagring af CO2
Tiltag på afgiftsområdet
Aftalen indeholder også flere konkrete tiltag på afgiftsområdet.
Det skal være dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn el. Afgiftssatsen for rumvarmeafgiften (fossile brændsler) forhøjes derfor fra 56,7 kr./GJ til 62,3 kr./GJ. Elvarmeafgiften nedsættes derimod fra 15,5 øre/kWh til henholdsvis 0,4 øre/kwH for erhverv og 0,8 øre/kWh for husholdninger. Disse ændringer træder i kraft pr. 1. januar 2021.
Derudover vil aftaleparterne fremme udnyttelse af overskudsvarme. Partierne er enige om at lempe elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser, hvorved afgiften for elbaseret overskudsvarme bortfalder. Partierne er ligeledes enige om at fjerne overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er certificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos overskudsvarmeleverandøren.
Der er også bred enighed om, at CO2-afgifter skal spille en væsentlig rolle til at indfri den ambitiøse klimaplan om at nedsætte CO2-udslippet. Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal gennemføres en grøn skattereform i overensstemmelse med hensynene i klimaloven, som skal blive en af hovedmotorerne for at nedbringe CO2-afgifterne uden at borgere og virksomheder samlet betaler mere i skat.
Kompetent rådgivning inden for energi og forsyning
En stor del af den grønne omstilling styres af afgiftsrelateret lovgivning på energi- og miljøområdet, som skal medvirke til, at det danske erhvervsliv bliver mere klimavenligt. Hos DAHL har vi stor erfaring med at rådgive virksomheder om, hvordan de skal forholde sig til de komplekse afgiftsretlige regelsæt.
Det er ikke nogen hemmelighed, at den afgiftsretlige lovregulering anvendes som et adfærdsregulerende redskab. Vi forudser, at der i forbindelse med forsøget på at realisere de klimamål, som er fastsat i den nye klimalov, vil fremkomme en markant stigning af tiltag på afgiftsområdet, som de danske virksomheder skal forholde sig til.
DAHL er specialister i at yde juridisk og forretningsorienteret rådgivning på afgiftsområdet. Kontakt os for kompetent rådgivning.